Luk øjnene og kom igennem

Sikkerhedspakken er blevet vedtaget efter tilsyneladende endeløse diskussioner. For Ampel-regeringen var de seneste uger frem for alt én ting: Endnu en fiasko.

___STEADY_PAYWALL___

Til sidst hjalp det alligevel ikke. Endnu en gang udstiller trafiklys-koalitionen omkring SPD, Bündnis 90/Die Grünen og FDP sig selv. Som om diskussionen omkring den endelige formulering af "udkast til en lov om forbedring af den indre sikkerhed og asylsystemet" ikke allerede havde været pinlig nok, så har beslutningen om "sikkerhedspakken" udviklet sig til endnu et fiasko for regeringspartierne.

For selvom lovforslaget blev formuleret og indsendt af de relevante partier, kunne de ikke engang selv stå samlet bag deres forslag. 25 af de 207 SPD-medlemmer stemte om morgenen den 18. oktober imod udkastet. Det var allerede klart på forhånd, at dette kunne ske. Der blev endda spekuleret i, om kansler Olaf Scholz havde stillet tillidsspørgsmålet inden for sin fraktion. Han ville "gøre brug af sine muligheder", hvis hans egen majoritet var i fare. Hvad det i sidste ende skulle betyde, ved nok kun han selv.

Kanslerens trussel blev stærkt kritiseret på forhånd

Men heldigvis lod ikke alle parlamentsmedlemmer sig skræmme af kanslerens trussel. Juso-leder Philipp Türmer anklagede Scholz for at lægge pres på sine kritikere. "Jeg håber, at ingen, der vil stemme imod pakken, lader sig skræmme af det, og jeg kan kun sige til alle: Lad jer ikke skræmme," sagde han til Stern og opfordrede til at stemme imod forslaget.

"Ampel-pakken chikanerer flygtninge i stedet for islamister, det er grundproblemet." At den sædvanlige fraktionsdisciplin, hvor alle medlemmer af en fraktion efter den interne diskussion tilslutter sig partiets ledelses position, selvom de er kritiske over for den, trods truslerne ikke holdt, er bevis nok på, at den vedtagne sikkerhedspakke er alt andet end ufarlig.

Faktum er: Regeringskoalitionen har endnu en gang vist, at den er tæt på at falde fra hinanden. FDP under Christian Lindner har i den nuværende lovgivningsperiode allerede flere gange antydet, at koalitionsalliancen ville briste, hvis deres egne interesser ikke blev tilstrækkeligt taget i betragtning.

Ikke så mærkeligt, for de liberale får sandsynligvis ikke længere indflydelse i Forbundsdagen fra næste efterår. I ARD-DeutschlandTrend opnår partiet kun tre procent i midten af oktober. At gøre sig vigtig igen, før det endegyldigt kan være for sent, fremstår som en af de få tilbageværende muligheder for at sikre egen politisk relevans i fremtiden.

FDP ændrer mening

Derudover måtte FDP for nylig afgive en tilståelse til Bundesverband zivile Legalwaffen (BZL), hvor de indrømmer deres løftebrud over for lovlige våbenejere, deres foreninger og deres egen partilinje: "For at kunne iværksætte den presserende nødvendige grundlæggende ændring i asyl- og migrationspolitikken, måtte vi i kompromisprocessen også give indrømmelser vedrørende våbenlovgivningen," hedder det i brevet, som BZL er i besiddelse af.

Allerede i juni forsikrede Konstantin Kuhle, FDP-fraktionsnæstformand og våbenretsekspert, over for BZL-direktør Matthias Klotz, at FDP ikke ville imødekomme yderligere krav om stramninger. Man så "på nuværende tidspunkt ingen nødvendighed for yderligere at tilpasse våbenloven", hed det dengang. Nu har FDP, i øvrigt samlet, godkendt en sådan tilpasning.

Og også hos De Grønne var der betydelige forbehold over for sikkerhedspakken. "Vi opfordrer jer: Stem imod den såkaldte sikkerhedspakke!", stod der i et forslag, som mere end 120 grønne medlemmer havde underskrevet før afstemningen. "Den såkaldte sikkerhedspakke indeholder foranstaltninger, der krænker grundlæggende og menneskerettigheder. Det skal vi sammen forhindre." Men intet blev forhindret i sidste ende, for også De Grønne stemte, omend ikke enstemmigt, for lovforslaget.

De Grønne må frygte, oppositionen stemmer imod sikkerhedspakke

I aktuelle meningsmålinger ligger partiet på omkring 10 procent og ville dermed kun være den fjerdestørste kraft i den kommende Bundestag. Om de fortsat må regere, afhænger i øjeblikket udelukkende af CDU/CSU, som ligger klart foran i meningsmålingerne. Mens CSU-leder Markus Söder anser en koalition på føderalt niveau for utænkelig, ønsker de fleste CDU-delstatsforbund ifølge en undersøgelse fra Redaktionsnetzwerk Deutschland (RND) ikke at udelukke en koalition mellem deres parti og De Grønne. "Efter valget vil vi nøje se, hvilken koalitionspartner der muliggør et ægte politisk skifte," forklarede CDU's generalsekretær Paul Ziemiak til ZDF.

Hele oppositionen, altså både CDU/CSU samt Die Linke, BSW og AfD, havde allerede på forhånd meddelt, at de samlet ville stemme imod de planlagte ændringer. "Ampelfraktionerne har i løbet af de seneste ugers drøftelser yderligere udvandet og forringet den i forvejen utilstrækkelige pakke fra forbundsregeringen. Vi vil derfor ikke stemme for denne pakke," erklærede den udpegede unionskanslerkandidat Friedrich Merz. Fraktionschefen Thorsten Frei betegnede Ampel-forslaget som "hullet som en schweizerost".

Kritik mod nye tiltag

Ifølge Linken-medformand Janine Wissler spiller sikkerhedspakken "højrefløjen i hænderne", da det er "forkert og racistisk" at "straffe og medansvarliggøre hele grupper af mennesker på grund af deres herkomst for enkeltpersoners forbrydelser". Partiets delstatsformand i Brandenburg, Robert Crumbach, anså allerede i slutningen af august foranstaltningspakken for at være ineffektiv. "At man forbyder at tage en kniv med et sted hen, fører ikke til, at ingen tager en kniv med," sagde han til Deutsche-Presse-Agentur.

AfD gik endda et skridt videre og lod på beslutningsdagen stemme om tre egne forslag, der blandt andet handlede om at indlede en "utvetydig kursændring" i Ampel-regeringens migrationspolitik samt kravet om en "PKS-særudredning om knivangreb" efter første halvår 2025.

"Et grundlæggende problem er, at sådanne handlinger begås med knive, for hvilke der i forvejen er et føringsforbud i henhold til § 42a, stk. 1, i våbenloven. De nu af forbundsregeringen planlagte stramninger i våbenloven [...] som reaktion, bl.a. i form af generelle (absolutte) knivforbud ved offentlige arrangementer, et knivforbud i offentlig transport og stikprøvekontroller, udgør allerede af de ovennævnte grunde igen ingen målrettet bekæmpelse af årsagerne," forklarede partiet i sit forslag, som blev afvist med flertal.

Etårig amnestiregel gælder

Nu er det altså fastslået, hvad mange lovlige våbenejere og kniventusiaster allerede havde frygtet: Fremover vil springknive af enhver art være forbudt, både besiddelse og erhvervelse vil blive strafbelagt. For aflevering af allerede erhvervede springknive skal der være en amnestiregel, hvor knivene kan afleveres til den respektive politimyndighed, så de derefter kan destrueres. Der er også planlagt en udvidelse med mulighed for overdragelse til en berettiget, f.eks. en producent eller en erhvervsdrivende.

Allerede i oktoberudgaven af Knyfe Magazin havde BZL-direktør Matthias Klotz regnet med en erstatningsværdi i millionklassen: "Med springknivene regner vi med 7,5 millioner styk, til en gennemsnitsværdi af 60 euro. I alt taler vi om 450 millioner euro i erstatningsværdi," forklarede han dengang. En faktisk kompensation for afleveringen er dog ikke planlagt.

Tværtimod: Den, der afleverer sin springkniv senest den 1. oktober 2025, altså egentlig for sent, kan glæde sig over "ikke at blive straffet for ulovlig erhvervelse, ulovlig besiddelse, ulovlig føring på direkte vej til overdragelse til den kompetente myndighed eller politistation eller for ulovlig udførsel". Også den "tidligere ulovlige erhvervelse, den tidligere ulovlige besiddelse eller den tidligere ulovlige føring eller den ulovlige udførsel af springknivene" ville i dette tilfælde forblive sanktionsløs. Jublen udebliver.

I egen sag: Knyfe har indstillet salg og distribution af alle springknive. Vi afklarer i øjeblikket stadig nogle spørgsmål, herunder vedrørende returnering af nyligt erhvervede springknive, og vil informere særskilt herom. Vi beder om forståelse.