Forbyd, vent, forbyd igen

Den nedersaksiske delstatsregering presser endnu en gang forbundsregeringen til skarpere knivforbud og mangler i den forbindelse meningsfulde begrundelser. Symbolpolitikken er i fuld gang.

Statistikken siger: Sidste år blev der registreret næsten 9.000 knivangreb i Tyskland. Sammenlignet med året før steg antallet af voldsforbrydelser, som politiet siden 2020 har registreret som et "fænomen", med næsten 10%. Yderligere sammenligninger med ældre data er ikke meningsfulde, da Bundeskriminalamt (BKA) i nu to år kun har talt de tilfælde, hvor der er sket en farlig eller alvorlig legemsbeskadigelse i forbindelse med knive.

Pålidelige data i politiets kriminalstatistik (PKS) har kun været tilgængelige siden 2021. Dette alene viser, at beslutningstagerne bag de aktuelle diskussioner og forslag om stramning af våbenloven næppe kan begrunde deres forslag med faktiske fakta og statistiske udsagn. Men det er der tilsyneladende ingen, der tager så nøje. Og derfor er det ikke overraskende, at Niedersachsens delstatsregerings aktuelle projekt igen vil møde stor ros.

___STEADY_PAYWALL___

Springknive i spidsen af debatten

Daniela Behrens (SPD), Niedersachsens minister for indenrigs- og sportsanliggender, har i slutningen af maj annonceret, at hun vil fremskynde implementeringen af den nuværende våbenlovsændring og supplere den med en stramning af reglerne for at bære knive offentligt. En tilsvarende ansøgning er allerede blevet vedtaget af delstatsregeringen og skal fremlægges på det kommende Bundesrat-møde den 14. juni (efter redaktionens afslutning).

"De aktuelle kriminalitetsstatistikker viser, at yderligere ændringer i våbenloven skal implementeres, især for at dæmme yderligere op for knivkriminalitet. For mig er det absolut uforståeligt, at den lovlige håndtering af visse springknive stadig er mulig i dag. Jeg har en klar forventning om, at forbundsregeringen hurtigt bliver enige om reformen af våbenloven og baner vejen for mere sikkerhed i det offentlige rum," forklarede Behrens. Allerede tidligere har hun udtalt sig for etablering af yderligere våbenforbudszoner, trods den dermed forbundne ekstra belastning for politiet.

Med det nye Bundesratsinitiativ skal implementeringen af den allerede i januar 2023 af forbundsindenrigsminister Nancy Faeser (SPD) annoncerede stramning af våbenloven yderligere fremmes. "Bundesrat beklager, at den af BMI annoncerede ændring af våbenloven efter mere end et år stadig er under koordinering inden for forbundsregeringen."

Også bæring af fastbladede knive skal begrænses yderligere

Men Niedersachsen ønsker at gå endnu et skridt videre og foreslår yderligere stramninger ud over de allerede diskuterede ændringer i våbenloven. "Bundesrat finder det derfor nødvendigt at begrænse omgangen med våben og knive i offentligheden yderligere", lyder den originale ordlyd af Bundesrat-initiativet, som forbundet af tyske bøssemagere og våbenforhandlere e.V. (VDB) har modtaget fra ministeriet på forespørgsel.

Konkret kræves der en "regulering af et generelt forbud mod omgang med springknive". Den nuværende lovgivning tillader køb og besiddelse af springknive, også kaldet automatknive, med en klingelængde på op til 8,5 centimeter. Med denne type knive springer klingen ud af håndtaget ved et tryk på en knap. De må dog ikke bæres offentligt. En "udvidelse af bærefobuddet til knive med fast klinge allerede fra seks centimeters klingelængde" foreslås også. I øjeblikket gælder bærefobuddet kun for faste knive med en klinge over 12 centimeter.

Afslutningsvis foreslås en "regulering af et generelt forbud mod at bære våben i henhold til våbenloven i tog og køretøjer i offentlig persontransport samt dets bygningsmæssigt lukkede faciliteter, medmindre våbnene medføres i en aflåst beholder".

Lignende forbud har delstaten Niedersachsen i øvrigt allerede foreslået i 2019. Også dengang udarbejdede man et "udkast til en lov om ændring af våbenloven", som blandt andet indeholdt de nævnte knivforbud. Forbundsrådet overtog dog senere kun forslagene om muligheden for at etablere våbenforbudszoner for de enkelte delstatsregeringer. Også fra Nordrhein-Westfalen og Hessen har der i fortiden været lignende initiativer, som delvist også fik opbakning fra CDU og SPD. En online startet petition under titlen ""Nej" til den uforholdsmæssige stramning af våbenloven" modtog kort efter knap 85.000 underskrifter fra modstandere af projektet.

Knive skal være særligt farlige

Nu skulle man mene, at sådanne betydelige ændringer i lovgivningen også kan begrundes tilsvarende. Og faktisk leverer delstaten Niedersachsen på lidt over to sider begrundelser for de nævnte tiltag. Men som allerede ved tidligere forslag og diskussioner går disse knap nok i detaljer med kriminalstatistikkens tal. Det fremhæves blot, at angreb med knive fortsat "udføres i stort antal". Angreb med kniv som gerningsmiddel ville være "særligt farlige og påvirker befolkningens tryghedsfølelse." Desuden førte disse til "betydelige skader og kan også ende dødeligt." Som eksempel nævnes efterfølgende køkkenknive med klingelængder på over 10 centimeter.

"Især på steder, hvor mange mennesker samles på et lille område, er der alene på grund af det store antal mennesker et øget farepotentiale for knivangreb. Ikke kun er antallet af potentielt udsatte personer særligt højt på grund af det store antal mennesker, der er også en øget risiko for skader på grund af ukontrollerbar adfærd i massevis, f.eks. i form af massepanik", fremgår det af kravet.

Og selvom disse udsagn naturligvis er sande, er de ikke en tilstrækkelig begrundelse for så betydelige stramninger af våbenloven, som nu er blevet foreslået. Når det handler om at reducere antallet af knivangreb i tog og offentlig transport, øge sikkerheden og beskytte mennesker mod voldskriminalitet, er der langt mere at se end blot stigningen i strafbare handlinger med knive. For denne stigning kunne ikke forhindres på trods af allerede vedtagne stramninger af knivloven, f.eks. ændringen i 2008, og talrige negative rapporteringer om knive.

FDP erkendte dette allerede dengang og kritiserede beslutningen: Våbenlovsændringer ville ikke hjælpe i kampen mod kriminalitet, fordi det ikke ville afhjælpe problemet med illegale våben. Tvivl om den yderligere sikkerhedsgevinst var derfor berettiget. Knivforbuddet ville heller ikke give noget, ifølge de liberale. Alle andre partier, dvs. Die Linke, SPD, Bündnis 90/Die Grünen samt CDU/CSU stemte til sidst for beslutningen, som trådte i kraft den 1. april 2008.

På dette tidspunkt ville et kig på statistikken være ønskeligt for at finde en indikation af, hvorfor antallet af knivangreb fortsætter med at stige trods skærpet lovgivning. Men hverken politiets kriminalstatistik eller andre publikationer giver her meningsfulde og holdbare udsagn. Tallene viser nemlig ikke, hvilke knive der blev brugt til forbrydelserne. Dette er dog et absolut uundværligt punkt, hvis man ønsker at begrunde yderligere planlagte foranstaltninger med tallene. Det kan jo ikke udledes, om for eksempel et forbud mod springknive overhovedet ville have en effekt. For det er også klart, at sådanne forbud som regel kun overholdes af lovlydige borgere. Kriminelle, der bruger skæreværktøjer som knive som våben, vil næppe kigge i lovteksten, før de begår en voldsforbrydelse, for at sikre sig, at de faktisk begår den planlagte handling med en lovlig og bærbar kniv.

Markant kritik fra politikere og myndigheder

Men offentlig kritik lod ikke vente på sig. Allerede den 28. maj, dagen for offentliggørelsen af brevet, udtalte Carina Hermann, parlamentarisk direktør for CDU-fraktionen i delstaten Niedersachsens parlament, sig om emnet: "Det planlagte forbud [...] tager ikke tilstrækkeligt hensyn til mange menneskers hverdag. Skal familier virkelig kriminaliseres under en søndagsudflugt, hvis de medbringer almindelige morgenmadsknive til en picnic i det grønne? Hvordan skal dette forbud kontrolleres omfattende i hele det offentlige rum, i busser og tog?" Der er heller intet at finde om implementeringen af de foreslåede foranstaltninger i brevet.

Retssikkerhedsmæssige forbud med strafferetlige konsekvenser bør kun indføres, hvis deres overholdelse også kan garanteres. I lyset af politiets stigende arbejdsbyrde og anklagemyndighedernes underbemanding fremstår dette forslag som en upraktisk foranstaltning. Skærpede våbenlove fører nemlig uundgåeligt til en øget arbejdsbyrde for politiet, som skulle omsætte de foreslåede forbud til handling gennem udvidede kontroller. Men selv med den nuværende lovgivning er myndighederne mange steder overbebyrdede.

Allerede sidste sommer hagler det med kritik fra politikere og myndigheder i forbindelse med etableringen af yderligere våbenforbudszoner. "Generelle våbenforbud øger ikke sikkerheden for alle. De er næppe håndhævelige i praksis, vilkårlige kontroller vil være konsekvensen," understregede Martina Renner, indenrigspolitisk ordfører for venstrefløjsfraktionen, dengang. En talsmand for politiet i Essen så ikke behovet for at etablere yderligere forbudszoner: "Som det høje antal beslaglæggelser af knive [...] har vist, er vores juridiske muligheder og også mine kollegers handlinger i sådanne sager hidtil tilstrækkelige." Lignende reaktioner kan forventes på den generelle stramning af lovteksten.

Et blik på fakta undgås bevidst

Det er interessant i denne sammenhæng at kaste et blik på Storbritannien. Der har knive og andre "farlige genstande" i årevis været næsten forbudt i det offentlige rum ved lov. Og alligevel steg antallet af knivangreb betydeligt mellem 2010/11 (36.000) og 2019/20 (54.300), og det på trods af en streng fortolkning fra myndighedernes side, hvor selv skruetrækkere og sakse regelmæssigt beslaglægges. British Psychological Society (BPS) ser efter evaluering af over 20 studier om knivkriminalitet årsagen ikke i genstanden, men for eksempel i mentale sundhedsproblemer eller stofmisbrug.

Personkontrol ville heller ikke vise en signifikant effekt i reduktionen af knivkriminalitet (mere herom på de kommende sider). At sådanne udtalelser ikke nævnes i den aktuelle debat herhjemme, er uansvarligt, men forståeligt. For med en kritisk gennemgang af effekten af sådanne foranstaltninger er det nu engang betydeligt sværere at gennemføre yderligere forbud.

Også lobbyorganisationer kritiserer planlagte ændringer

Den tyske sammenslutning af bøssemagere og våbenforhandlere (VDB) tager klart afstand fra det planlagte forbundsrådsinitiativ. "Vi anser [...] en yderligere begrænsning inden for knive for at være ineffektiv og uforholdsmæssig," forklarer de i en pressemeddelelse. "Regler uden håndhævelsesmuligheder kan ikke have nogen effekt. Mere effektivt ville være en betydeligt stærkere polititilstedeværelse og en håndhævelse og konsekvent straf af de handlinger, der allerede nu er forbudt i henhold til våbenloven."

Phil Kahrs, redaktør på PIRSCH-magasinet, bliver endnu tydeligere: "Skulle vi så ikke i virkeligheden fokusere meget mere på socio-kulturelle faktorer for at få styr på voldsproblemet i Tyskland? Tja, at forbyde en genstand er betydeligt nemmere og mere behageligt end at indrømme og tackle samfundsproblemer. For sidstnævnte fungerer jo ikke fra den ene dag til den anden."

Yderligere begrænsninger vil være den uundgåelige konsekvens

På tidspunktet for redaktionens afslutning af dette nummer er det endnu ikke kendt, hvordan initiativet vil fortsætte i Forbundsrådet. Implementeringen af den annoncerede ændring af våbenloven synes dog stadig mere sandsynlig, og forbudene kunne blive betydeligt mere vidtgående end oprindeligt planlagt. Og selvom disse ændringer faktisk bliver vedtaget, er det også klart for enhver velinformeret iagttager af debatten, at denne ændring vil blive fulgt af endnu en ændring i fremtiden.

For selvom automatiske knive og knive med fast klinge over 6 centimeter ikke længere må bæres, vil dette fortsat ikke afholde potentielle gerningsmænd fra at bruge knive som våben og begå forbrydelser. Tværtimod: Begrænsningerne rammer fortsat kun lovlydige borgere, sandsynligvis indtil et punkt, hvor et generelt forbud mod at bære knive også er nært forestående i Tyskland, som det allerede er tilfældet i nabolandet Østrig.

Og denne foranstaltning vil heller ikke løse problemet. Hvis politikken faktisk handlede om den bedst mulige forebyggelse af sådanne kriminalitetshandlinger, skulle man detaljeret beskæftige sig med faktorerne og udløserne for sådanne handlinger, ty til yderligere statistikker og faktisk også se på allerede eksisterende foranstaltninger og deres effektivitet i andre lande. Men alt dette undgås dygtigt af beslutningstagerne. Det er nu engang betydeligt nemmere at indføre forbud, vente til disse heller ikke har opnået den ønskede virkning, og derefter foreslå yderligere forbud.

Det fornuftige i de nuværende forslag viser sig ved et kort tankeeksperiment: Trods de foreslåede forbud ville tohåndsknive uden lås, såkaldte slipjoints, fortsat være undtaget fra bæretilladelsen, og det uden klingelængdebegrænsning. Og selvfølgelig gør det ingen forskel for en klinges skadesrisiko, om den først skal åbnes med én hånd eller begge hænder, og om den derefter låses.

Og hvis man ikke gider lede efter en passende kniv, kan man fortsat ty til andre hverdagsgenstande. Selv en simpel kuglepen kan misbruges som våben og i værste fald forårsage alvorlige skader. Vil vi i fremtiden se et kuglepenforbud? Næppe. Det vigtige for politikerne er nemlig, at ingen spørger.