Hvorfor stikker du til?
Knivforbrydelser har ofte ingen klar årsag. Studier beskæftiger sig dog med baggrunden. Foto: Lacie Slezak / unsplash
En evaluering af 21 studier i Storbritannien viser for første gang, hvorfor knivangreb opstår. Og hvad der virkelig kunne hjælpe mod det.
Ikke kun i Tyskland ser man med bekymring på stigende tal, når det gælder voldsforbrydelser i forbindelse med knive. Også i Storbritannien har man i årevis søgt en løsning på dette problem. Der nåede antallet af knivstikkerier begået af personer under 18 år et nyt højdepunkt med over 4.500 registrerede forbrydelser i år 2018. Og mens stigningen delvist skyldes bedre politipraksis med at registrere sådanne forbrydelser, forbliver en stor del af kriminaliteten uopdaget. Det såkaldte mørketal er sandsynligvis mange gange højere end de officielle statistikker.
___STEADY_PAYWALL___
Investeringer i modforanstaltninger fører ikke til et fald i kriminalitet
Men regeringen handler: I 2021 stillede Indenrigsministeriet over 130 millioner pund (ca. 152 millioner euro) til rådighed til bekæmpelse af knivstikkerier og voldskriminalitet. Disse midler støttede forskellige politistrategier, herunder øgede patruljer, våbenkontrol, ransagninger samt programmer for tidlig intervention. For eksempel skulle unge mennesker i kritiske øjeblikke, som f.eks. ved indlæggelse i politiets varetægt, bedre nås for at afholde dem fra fremtidige forbrydelser. Foranstaltningerne suppleres af allerede eksisterende interventionsprogrammer, som udføres af ungdomsdomstolen efter en domfældelse.
Det er dog nu klart, at resultaterne, trods den store tids-, personale- og omkostningsindsats, der er investeret i bekæmpelsen af knivstikkerier, ikke viser et vedvarende fald i kriminaliteten. Dette skyldes blandt andet mangelfulde data for foranstaltninger og programmer til bekæmpelse af knivstikkerier, hvilket gør det vanskeligt at drage konklusioner om, hvad der bidrager til at reducere netop disse forbrydelser. Nu har British Psychological Society (BPS) dedikeret en evaluering til problematikken, hvor 21 arbejder om emnerne gerningsmandskarakteristika og interventionsstrategier blev gennemgået for at indsamle viden om karakteristika ved knivstikkere og effektive interventioner.
Forudgående belastninger fra negative barndomsoplevelser spiller en stor rolle
Studierne omfatter henholdsvis 15 arbejder om gerningsmandskarakteristika og 6 studier om mulige interventionsstrategier. Resultaterne af evalueringen viser, at kriminalitet i forbindelse med knive primært er forbundet med psykiske problemer, ulovligt stofmisbrug og tidligere voldserfaringer som gerningsmand, offer eller vidne. Kvindelige gerningsmænd ville desuden have en tendens til at begå forbrydelser i hjemlige omgivelser, mens mænd snarere ville gøre det i offentlige omgivelser.
Analysen skelner også mellem gerningsmænd, der er forbundet med bander, og dem, der ikke har forbindelser til sådanne organisationer. Bandrelaterede knivstikkerier indebærer ifølge analysen "instrumentel aggression" som et middel til et mål, for eksempel for at beskytte "territorium" for ulovligt narkosalg. Ikke-bandrelaterede knivstikkerier involverer derimod primært unge mennesker, der er forudbelastet af negative oplevelser i deres barndom, såkaldte Adverse Childhood Experiences (ACEs).
En manglende rollemodel fra faderen skal også bearbejdes
Bedre adgang til støtte i forhold til bolig, uddannelse og beskæftigelse kan ifølge evalueringen være en effektiv foranstaltning til at reducere antallet af personer, der bærer våben. Det foreslås at finansiere mentorprogrammer og ungdomsklubber, som især skal hjælpe børn og unge, der har manglet en positiv faderfigur i deres barndom. Den manglende rolle i børneopdragelsen skal bearbejdes der. Samtidig skal forældre bedre sensibiliseres og oplyses om internettets indflydelse og de risici, som voldelige medier og voldelige sociale netværk kan udgøre.
Det anbefales også at flytte fokus fra kriminalitetsrelateret opdragelse og afskrækkelse til at yde praktisk støtte til udsatte unge inden for bolig, beskæftigelse, uddannelse, mental sundhed, konfliktløsning og sociale færdigheder i omgangen med voksne, jævnaldrende og deres familier. Især unge, der er vokset op i såkaldte hotspots, er i fokus her, da konfliktpotentialet er øget der. Lokale myndigheder skal desuden tage ansvar for alle unge, der ikke går i skole, da disse er mest udsatte. Dette omfatter unge, der midlertidigt eller permanent er udelukket fra skolegang, unge, der ikke er udelukket fra skolegang, men ikke må deltage i undervisningen, og unge, der undervises hjemme.
BPS udvikler fem målrettede tiltag
Men alle disse anbefalinger er ikke mere end teori uden en udarbejdet implementeringsplan. Derfor har British Psychological Society udarbejdet en handlingsplan, som er opsummeret i fem punkter:
- Tilvejebringelse af skræddersyet støtte med hensyn til bolig, uddannelse, træning og beskæftigelse for unge i udsatte byområder (undersøgelser har vist, at dette fører til en 50 procents reduktion i antallet af unge, der bærer knive).
- Støtte unge mennesker i at finde en følelse af tilhørsforhold gennem sikre følelsesmæssige bånd i et familiært miljø.
- Langvarig finansiering af ungdomsklubber og ungdomsinterventioner – herunder mentorordninger.
- Identifikation og samarbejde med unge, der er udelukket fra uddannelse og/eller ikke deltager i undervisningen.
- Intensiveret undersøgelse af tilgængeligheden af "jagtknive" og virkningerne af voldelig underholdning i (sociale) medier for at identificere deres bidrag til unges antisociale og voldelige adfærd.
Terapi og interventioner kan bidrage til at løse problemet
Samtidig understreges det, at der trods evalueringen af studier og aktuelle data ikke findes en klar, evidensbaseret ramme for retningslinjer og praksis, hvorfra effektive foranstaltninger til bekæmpelse af knivstikkeri kunne udledes. Undersøgelserne tyder dog klart på, at målrettede foranstaltninger, især for udsatte persongrupper som bandemedlemmer og tidligere dømte unge, kan være en effektiv metode til at reducere antallet af knivrelaterede kriminalitetshandlinger i fremtiden.
Især sociale problemer, manglen på positive rollemodeller, ungdomsklubber og erhvervsuddannelser skal tackles. Blandt ikke-bandemedlemmer er det vigtigt at fokusere på traumefokuseret terapi og psykologiske interventioner. To tredjedele af knivstikkerne har psykiske problemer, hvorfor det er vigtigt at investere mere i psykologiske tjenester til unge.
Hvad lærer vi så af denne analyse? Selvfølgelig udgør British Psychological Societys publikation ikke en trin-for-trin-vejledning til garanteret at løse problematikken omkring knivstikkerier i Storbritannien med det samme. Meget vigtigere er det dog, at man nu i stigende grad beskæftiger sig med de faktorer, der fører til disse handlinger. Kommuner får derved mulighed for at udlede forståelige og faktisk effektive foranstaltninger for alle borgere, som er baseret på langt mere end blot en enkelt statistik. Et skridt, som man måske burde tage ved lære af herhjemme.
